Konkurrent til Københavns Lufthavne får kold skulder
Oprør mod Københavns Lufthavne A/S er slået ned i Højesteret.
Et forsøg på at skabe en konkurrerende ny lavpristerminal i lufthavnen i Kastrup er slået ned.
Selskabet Airport Terminal A ApS. har tirsdag lidt nederlag i Højesteret i en sag mod Trafikstyrelsen og Transportministeriet.
Selskabet krævede at kunne leje et stykke jord af Københavns Lufthavne A/S for at kunne anlægge en ny terminal.
Efter et nej blev spørgsmålet sendt videre til konkurrencemyndighederne, og senest blev det til en sag i retssystemet.
Imidlertid siger Højesteret i dommen, at loven om luftfart indebærer, at staten indgår aftale med én part, som har tilladelse til at drive lufthavn.
Dommerne tilføjer, at takstbestemmelserne gør, at der ikke kan skabes en konkurrerende terminal i lufthavnen.
Derfor er det i orden, at Københavns Lufthavne A/S sagde nej til at udleje jorden, og i øvrigt er det ikke i strid med EU-retten.
I Østre Landsret led det lille selskab også nederlag - men det var med en anden begrundelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker