Konstant bevogtning af den franske ambassade ophæves
Siden november sidste år har politiet bevogtet den franske ambassade i København. Det er nu slut.
Den franske ambassade på Kongens Nytorv i København bevogtes ikke længere af politibetjente på konstant basis.
Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi torsdag aften til Ritzau.
Vagtchef Henrik Stormer fortæller, at beslutningen om at fjerne den konstante bevogtning beror på den nuværende trusselsvurdering.
Politibetjente bevæbnet med maskinpistoler har siden de blodige angreb i Paris i november sidste år taget opstilling ved den franske ambassade i hjertet af København.
Paris var mål for et angreb, da flere bevæbnede gerningsmænd slog til forskellige steder i den franske hovedstad.
130 mennesker mistede livet i angrebene, som Islamisk Stat har taget skylden for.
Frankrig er stadig i undtagelsestilstand efter angrebene.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker