Kørt ned af flugtbilist: Cyklist er i livsfare
En 43-årig mand er i livsfare, efter at han onsdag blev kørt ned på sin cykel på A13 vest for Silkeborg.
Efter ulykken forsvandt bilisten fra stedet.
- Han bliver fundet af nogle bilister, der undrer sig over, at cyklens baghjul med lygte stikker op af grøften, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Cyklisten bliver fundet i en grøft i Gludsted Plantage et par kilometer nord for Hjøllund.
- Vi få alarmen 16.38, men vi ved ikke, hvornår ulykken er sket, siger vagtchefen.
Den 43-årig var bevidstløs, da han blev fundet. Han blev bragt til Århus Kommunehospital og er onsdag aften stadig i livsfare.
Politiet mener, at det er en varebil eller en lille lastbil, der har påkørt cyklisten.
- Vi har fundet et sidespejl på ulykkesstedet, og vi vil meget gerne høre, hvis nogen har bemærket en bil, der mangler højre sidespejl, siger Ole Vanghøj.
De pårørende til cyklisten er blevet underrettet om ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned