Kørt ned på p-plads
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
85-årig ramt af bilist på parkeringsplads.
NAKSKOV Det var ikke alle kunder, der mødte op til Aldis åbningsdag på Løjtoftevej i fredags, der havde en god oplevelse.
En 85-årig kvinde fra Nakskov kom ud for en ubehagelig oplevelse, da hun stod på parkeringspladsen ved Aldi og var ved at sætte varer på plads i et bagagerum i en bil.
Her blev hun ramt af en sort Audi A4, der bakkede ud fra en parkeringsplads i den modsatte side, og den 85-årige faldt omkuld.
Audien blev ført at en kvindelig bilist, der i første omgang stoppede op, steg ud og sagde til den 85-årige, at hun havde regnet med, at der var plads nok. Herefter satte hun sig ind i bilen og kørte fra stedet.
Andre til stede måtte hjælpe den 85-årige kvinde på benene, og det viste sig efterfølgende, at hun havde pådraget sig en længere flænge i den ene ankel, som måtte sys med ni sting på skadestuen i Nykøbing.
Politiet vil nu meget gerne tale med føreren af Audien eller andre vidner til episoden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde