Kørte 101 km/t. gennem Halsted
Af Peter Gade og Jakob Poulsen
Der var som sædvanligt penge at hente til statskassen, da politiets automatiske trafikkontrol i går var stillet op på Maribovej i Halsted, hvor hastighedsgrænsen er 50.
Trafikken blev målt fra klokken 16.35 til 20.50, hvor 406 trafikanter passerede. Der blev taget 50 fotos af bilister, der trykkede lige rigeligt på speederen. Seks står til klip i kørekortet og to til betinget frakendelse.
Den ene af de sidstnævnte fik mål hastigheden til 101 kilometer i timen og var dermed ganske tæt på en ubetinget frakendelse.
Derudover gennemførte politiet også to fartkontroller med lasermålere. Den ene fandt sted på Skibevej i Bandholm mellem klokken 13 og 14, hvor højest tilladte hastighed er 50 km/t.
Fire bilister blev målt, og alle fire blev stoppet og noteret for at køre for stærkt. Højest målte hastighed var ikke mindre end 94 km/t., så også her var føreren ganske tæt på en ubetinget frakendelse af kørekortet. De tre øvrige "slap" med hver et klip i kørekortet.
Den anden laserkontrol var henlagt til Højrebyvej ved Stokkemarke mellem klokken 15.35 og 16.35. Her er højest tilladte hastighed er 80 km/t. To bilister blev kontrolleret, og begge blev noteret for at køre for stærkt. Højest målte hastighed var 110 km/t., hvilket udløste et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
56 taget i fartkontroller forskellige steder på Lolland i går.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned