Kørte 102 km/t i 60-zone
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
73 bilister blev taget i fartkontroller rundt om på Lolland og Falster onsdag.
73 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde - og nogle står til mere end det. Det blev status efter onsdagens arbejde for politiets fotovogne på de lokale veje.
Der blev taget flest billeder af fartsyndere på Færgevej i Rødbyhavn, hvor fotovognen holdt fra klokken 06.14 til 09.14. Her blev 37 blitzet for at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. To af de 37 havde så meget fart på, at de udover en fartbøde også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 78 kilometer i timen.
Dagens største hastighedsoverskridelse blev målt onsdag aften ved en kontrol på Gedser Landevej i Væggerløse. Her holdt fotovognen fra klokken 19.04 til 01.00, og i løbet af det tidsrum blev 15 bilister målt til at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 60 kilometer i timen.
Højest målte hastighed var 102 kilometer i timen, og det koster en betinget frakendelse af kørekortet. Derudover er der klip i kørekortet til tre andre bilister, fremgår det af politiets døgnrapport.
Fotovognen var også en tur på Fuglsangvej ved Kettinge onsdag formiddag fra klokken 10.23 til 12.13. Her blev tre bilister noteret for at overskride fartgrænsen på 80 kilometer i timen, og højest målte hastighed var 103 kilometer i timen.
Derudover bød dagen også på en fartkontrol på Rødbyvej i Nakskov onsdag aften, men her var der ingen, der kørte for stærkt, oplyser politiet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker