Kørte 103 km/t i 60-zone

Arkivfoto: Anders Knudsen

En bilist står til en betinget frakendelse af kørekortet efter at have kørt temmelig meget mere end tilladt på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

33 bilister kan se frem til fartbøder, og seks af dem kan endda se frem til mere end en bøde, efter at politiets fotovogn onsdag var en tur forbi Stubbekøbingvej udenfor Stubbekøbing.

Her holdt fotovognen fra klokken 16.04 til 22.00 og tog altså billeder af 33 bilister, som alle overskred fartgrænsen på 60 kilometer i timen.

Fem af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet, mens dagens hurtigste står til en betinget frakendelse. Sidstnævnte blev målt til at køre 103 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.