Kørte 104 kilometer i timen på landevej

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Fartkontrol på Lolland afslørede flere bilister, der havde lige lovlig meget fart på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gik lige stærkt nok for en række bilister, da en af politiets fotovogne i går var på fartkontrol på Rødbyvej ved Søllested.

Mellem klokken 10.45 og 17.05 blev 54 taget i at køre for stærkt på strækningen, hvor højest tilladte hastighed er 60 kilometer i timen.

Syv af de 54 havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet, mens en enkelt, der blev snuppet i at køre ikke mindre end 104 kilometer i timen, kan se frem til en større bøde og en betinget frakendelse af kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.