KØRTE 173 KM/T I 90-ZONE
Farøbroerne. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
To bilister står til betingede frakendelser af kørekortet, og otte andre kan se frem til klip efter en fartkontrol ved Farøbroerne mandag.
Selv om der er tale om en motorvejsstrækning, er den maksimalt tilladte hastighed henover Farøbroerne 90 kilometer i timen.
Det var dog ikke alle, der overholdt det, da politiet mandag aften og natten til tirsdag var ude med fotovognen et ikke nærmere angivet sted på strækningen.
61 bilister blev således blitzet for at køre for stærkt, og to af dem havde så meget fart på, at det udover en bøde også udløser en betinget frakendelse af kørekortet.
Den, der havde mest fart på, blev målt til ikke mindre end 173 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Otte andre kunne heller ikke "nøjes" med en fartbøde, men kørte så hurtigt, at de kan se frem til et klip i kørekortet.
Fotovognen holdt på stedet fra klokken 19.06 til klokken 01.06, og i alt blev 1.018 bilister kontrolleret, oplyser politiet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker