Kørte 217 km/t. på motorvejen
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Foto©Jan Knudsen
En bilist kan vinke farvel til sit kørekort efter at være blevet taget i en af politiets fartkontroller på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.
Det hører til sjældenhederne, at det lokale færdselspoliti noterer fartsyndere for at køre mere end 200 km/t., men sådan var det i går, da politiets fotovogn var ude for at kontrollere bilisternes fart på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.
Her blev en bilist målt til at køre ikke mindre end 217 km/t. på en strækning, hvor fartgrænsen ellers er 110 km/t., og det koster ifølge politiet en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Derudover blev 69 andre blitzet for at køre for stærkt under kontrollen, som varede fra klokken 16.23-20.00. Fem af disse står til et klip i kørekortet, mens tre andre kan se frem til betingede frakendelser.
Lidt tidligere på dagen var politiet også ude med lasermåle-udstyret på omtrent samme sted. Her blev to bilister stoppet for at køre for stærkt, og begge får et klip i kørekortet. Her var højest målte hastighed 157 km/t., fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet