Kørte 94 km/t i byzone
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
59 bilister kan se frem til fartbøder efter møder med politiets fotovogne onsdag.
Politiets fotovogne havde en travl dag onsdag på Lolland. Fem fartkontroller blev det til forskellige steder på øen, og status bagefter var, at 59 bilister blev målt til at køre hurtigere end tilladt.
Dagens største fartoverskridelse blev målt på Erikstrupvej ved Maribo, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.
Det var der 19 bilister, der ikke overholdt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 13.42 til 17.10, og den hurtigste blev målt til ikke mindre end 94 kilometer i timen - altså næsten dobbelt så hurtigt som tilladt.
Det koster en betinget frakendelse af kørekortet. Derudover blev der uddelt klip til fire andre bilister.
Men rækken af fartkontroller begyndte allerede klokken 04.39, hvor en fotovogn slog måleudstyret til på Rødbyvej ved Søllested, hvor fartgrænsen er 70 kilometer i timen.
I løbet af de følgende tre timer blev 25 bilister målt til at køre for stærkt, og de kan dermed se frem til bøder. Højest målte hastighed var 92 kilometer i timen.
Lidt senere, fra klokken 08.55 til 10.25, var der også en fotovogn, der lagde vejen forbi Havnegade i Nakskov, men her var der ingen, der kørte for stærkt.
Det var der heller ikke på Engestoftevej ved Sakskøbing tidligt onsdag aften.
Men tidligere på dagen, fra klokken 08.26 til 14.00. var fotovognen også på Engestoftevej, og her blev 15 blitzet for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen.
To af de 15 havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 75 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker