Kørte 99 km/t i 50-zone: 226 taget i fartkontroller
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Særligt én kontrol udløste mange fartbøder tirsdag.
Der er en, formentlig uønsket, "julegave" på vej til 226 bilister fra færdselspolitiet. Så mange blev nemlig taget i fartkontroller af politiets fotovogne i løbet af tirsdagen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Langt hovedparten blev taget i en fartkontrol på Skovalléen i Nykøbing mellem klokken 10.49 og 17.00. Her blev 141 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. 10 af dem kørte så stærkt, at fartbøden bliver suppleret med et klip i kørekortet, mens en enkelt kan se frem til en betinget frakendelse.
Den pågældende var endda tæt på en ubetinget frakendelse. Vedkommende blev målt til at køre 99 kilometer i timen i 50-zonen.
På Sædingevej i Rødby var en anden fotovogn på plads fra klokken 14.14 til 19.54. Her blev 38 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Også her var der en betinget frakendelse. Den gik til en bilist, der kørte 86 kilometer i timen. Derudover fik fire andre et klip i kørekortet.
Dagens sidste fartkontrol var henlagt til Sydmotorvejen på Farøbroerne, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen. Det var der 47, der ikke overholdt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 16.33 til 21.53. Her blev der uddelt to klip, og højest målte hastighed var 132 kilometer i timen, oplyser politiet i døngrapporten.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker