Kørte 99 km/t. i byzone
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Bilist står til betinget frakendelse af kørekortet efter ræs gennem Dannemare.
Der blev trykket temmelig meget for meget på speederen hos en enkelt bilist, da politiets fotovogn i går var en tur på Bygaden i Dannemare for at se, om bilisterne overholdt fartgrænsen på 50 kilometer i timen.
Det var der blot tre, der ikke gjorde, men den ene af de tre havde så meget fart på, at det koster en betinget frakendelse af kørekortet. Den pågældende blev nemlig målt til at køre hele 99 km/t. på strækningen.
Derudover står en anden bilist til et klip i kørekortet. Kontrollen, der var en bestilt færdselskontrol, fandt sted fra klokken 17.25-19.55.
Tidligere på dagen, fra klokken 13.40-17.03, gennemførte politiet også en bestilt færdselskontrol på Vestervej i Holeby. Her blev en enkelt bilist taget i at køre hurtigere end de højest tilladte 50 kilometer i timen.
Endnu tidligere på dagen, fra klokken 08.23-13.50, var en fotovogn også forbi Storstrømsvej ved Nørre Vedby på Falster, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Det var der 10 bilister, der ikke overholdt, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker