Kørte bus påvirket af stoffer

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Bus blev stoppet, da den rullede i land i Rødbyhavn

Offentliggjort Sidst opdateret

En bus på danske prøvenummerplader rullede mandag omkring klokken 8 i land fra færgen i Rødbyhavn.

Udover føreren, en 31-årig mand fra Dianalund, var der kun en person med i bussen, en 39-årig mand fra Albertslund, som viste sig at være ejer af bussen.

Den 31-årige havde ikke buskørekort og virkede påvirket af stoffer.

Politiet fandt også kokain og den 31-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 39-årige ejer af bussen blev sigtet for at have overladt køretøjet til en person, der ikke havde det krævede kørekort.