Kørte det dobbelte af det tilladte

Mandag eftermiddag fra kort før klokken fem og en time frem holdt politiets automatiske trafikkontrol på Nystedvej i Toreby. Her er den højest tilladte hastighed 70 kilometer i timen. 227 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af to, der ikke holdt sig under det tilladte. Højeste hastighed blev målt til 91 kilometer i timen.

Først på aftenen mandag aften holdt målevognen på Sakskøbingvej i Nysted. Her er den højest tilladte hastighed 50 kilometer i timen. 45 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 13, der ikke holdt sig under det tilladte. Fire bilister kan nok se frem til et klip i kørekortet, og to må regne med at indkassere en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 100 kilometer i timen.
Ligeledes først på aftenen holdt politiet automatiske trafikkontrol på Nordre Ringvej i Nykøbing. Her er den højest tilladte hastighed 50 kilometer i timen. 53 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af fem, der ikke holdt sig under det tilladte. En enkelt bilist kan nok se frem til et klip i kørekortet, én må regne med at indkassere en betinget frakendelse, da han blev målt til 100 kilometer i timen.

Klip og bøder blev delt ud på vejene omkring Nysted, Nykøbing og Toreby

Offentliggjort Sidst opdateret