Kørte direkte i fængsel

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet stoppede tirsdag en knallert, der kørte for stærkt. Føreren viste sig at være efterlyst, og blev derfor anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved en trafikkontrol tirsdag i Græshave standsede politiet en lille knallert, der kunne skyde en fart på 59 kilometer i timen.

Den blev ført af en 28-årig mand uden fast bopæl, der heller ikke havde sørget for den lovpligtige forsikring af knallerten.

Da det tillige viste sig, at manden var eftersøgt, fordi han var udeblevet fra afsoning af en dom, blev han anholdt og sendt til afsoning.