Kørte fast i pløjemark
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
21-årig forsøgte at køre fra politiet på sin knallert.
SØLLESTED En 21-årig mand fra Nakskov ville i går, mandag, klokken 18.50 ikke stoppe på sin knallert på Højrebyvej i Søllested, selv om en færdselsbetjent bad ham om det.
I stedet satte han farten op i et forsøg på at undslippe betjenten.Men han valgte en noget uheldig rute til flugten. Han tog den nemlig ud over en pløjemark, hvilket resulterede i, at han efter 150 meter sad ubehjælpeligt fast i mudderet på marken.
Færdselsbetjenten valgte derefter at tage både fører og knallert med på stationen i Nakskov.
Her blev føreren udsat for en narkotest, som viste, at han var påvirket af både amfetamin og cannabis. Knallerten vil desuden blive undersøgt for, om den kan køre for hurtigt.
Den 21-årige mand blev både sigtet og anholdt for kørsel i påvirket tilstand.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker