Kørte fra politiet
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Bilist kørte fra politiet med høj hastighed, og fortsatte også efter et sammenstød med en politibil.
Torsdag kort efter klokken 16 så en politipatrulje, der kørte i Vordingborg, en BMW, hvor nummerpladerne hørte til en helt anden bil. Derfor besluttede betjentene at standse BMW’en, men det var føreren ikke indstillet på og kørte fra stedet med høj hastighed.
Han fræsede med politiets egne ord over Storstrømsbroen med politiet i hælene, og på Gyldenbjergvej, som går parallelt med Storstrømsvej mellem Orehoved og Nørre Vedby, kørte BMW’en ind i en anden politibil, der kom i mod ham.
Ingen kom dog til skade ved uheldet og sammenstødet standsende da heller ikke flugtbilisten, som fortsatte.
Politiet opgav herefter forfølgelsen, men kort før klokken 19 torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at BMW’en var blevet fundet uden for Øster Kippinge.
Politiet har en formodning om, hvem der kørte den, og sagen undersøges nu nærmere.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet