Kørte i høj fart med ven på taget
Foto: Henrik Nielsen, arkivfoto.
Henrik Nielsen
Ung lokal mand fik i går en dom i Retten i Nykøbing F for farlig bilkørsel.
Den 26-årige mand var tiltalt for at have kørt 80 kilometer i timen med sin ven på toppen af bilen, mens de kørte på en landevej mod Rødby.
Det indrømmede han på sin vis. Dog mente han, at det var 50-60 kilometer i timen, han havde kørt, ikke 80.
Ifølge den 26-årige var det kammeraten, der selv foreslog det og blev ved med at forsøge at overtale ham til at få lov til at lægge på toppen af bilen.
Efter eget udsagn lod den 26-årige sig rive med af stemningen, og tænkte, at det kunne der ikke ske det store ved.
Held i uheld, så kom en patruljevogn tilfældigvis kørende imod dem. Det fik manden på biltaget til at banke på taget for at få den 26-årige til at stoppe. Han stoppede, hvorefter kammeraten hoppede ned fra bilen og løb sin vej.
Det lykkedes dog politiet at få fat i den nu dømte 26-årige mand. Den dømtes kæreste var også passager i bilen, men eftersom han erkendte sig delvist skyldig, blev hun ikke indkaldt som vidne.
Da han blev anholdt nægtede han alt, men ved retten i går erkendte den unge mand sig delvist skyldig. Han blev dømt til en betinget dom på 10 dages fængsel og en betinget frakendelse af kørekortet i 6 måneder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker