Kørte ind foran politibil

44-årig var tæt på at ramme patruljevogn.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 44-årig mand fra Nakskov var ikke specielt heldig med sin kørsel i rundkørslen ved Højevej i går eftermiddag.

Manden kom kørende ad Maribovej inde fra byen, og kørte lige ind i rundkørslen uden at overholde sin vigepligt.

Det var uheldigt, da han herved var tæt på at påkøre en af politiets patruljevogne. Betjentene fik standset den 44-årige, der får en bøde.