Kørte ind i færdselstavle og parkeret bil

Offentliggjort Sidst opdateret

En 37-årig mand fra Nykøbing F. blev anholdt for spirituskørsel natten til søndag klokken 00.21 i Østerbrogade i Nykøbing F. efter selv at have afleveret nogle ret kraftige indikatorer på, at der var tale om kørsel i bil i spirituspåvirket tilstand. I hvert fald lykkedes det den mandlige bilist at torpedere en færdselstavle samt en parkeret Mazda-personbil, inden den 37-årige bilist altså blev standset og anholdt.