KØRTE IND I TRÆ: UNG MAND I KRITISK TILSTAND
Billedet her er et arkivfoto og har ikke forbindelse til den omtalte ulykke. Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Bilisten, der påkørte et træ på Vestlolland sent tirsdag aften, blev efterfølgende fløjet med helikopter til Rigshospitalet, oplyser politiet.
Sent tirsdag aften skete der en trafikulykke på Maribovej, Rute 9, ved Halsted på Vestlolland. En bil torpederede et træ, og brandvæsnet rykkede ud med frigørelsesudstyr for at få føreren ud af bilen.
Onsdag morgen oplyser lokalpolitiet i Nakskov til Folketidende, at føreren af af bilen - en 27-årig mand fra Nakskov - blev så alvorligt kvæstet, at han blev fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet, og herfra lyder det ifølge politiets oplysninger, at mandens tilstand betegnes som kritisk, men stabil.
Ulykken skete som nævnt på Maribovej, cirka 100 meter fra krydset ved Skovlængevej. Det vides endnu ikke, hvad årsagen til ulykken er.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker