Kørte ind i væltet træ
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Overså at et træ lå ud over vejbanen.
Det ruskede godt i træerne torsdag aften, og i Halsted var vinden så kraftig, at en af de store træer langs Maribovej væltede ud over kørebanen.
Det store træ spærrede begge vejbaner, men det blev overset af en 21-årig mand fra Nakskov i en Ford Fiesta. Klokken 21.30 påkørte han træet, og både politi og ambulance blev rekvireret.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at bilisten slap for en tur på sygehuset, og samtidig fik man rekvireret Park & Vej, som skulle få fjernet træet fra den stærkt trafikerede vej. De kunne klokken 23.30 melde tilbage, at vejen nu atter var helt farbar.
Meget tidligt torsdag morgen var Sydmotorvejen en overgang spærret nord for Rødby på grund af et væltet træ. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef oplyste torsdag morgen, at træet hurtigt blev fjernet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde