Kørte næsten 100 km/t. i 50 km-zone

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

76 taget i fartkontrol på Falster mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var mindst en bilist, som kørte temmelig meget for stærkt, da politiets fotovogn mandag var ude for at kontrollere farten hos bilisterne på Nykøbingvej i Nørre Alslev.

Der var tale om en bestilt fartkontrol, som fandt sted fra klokken 14 til klokken 20, og i løbet af det tidsrum blev 76 blitzet for at overskride fartgrænsen på 50 km/t.

Fem af de 76 havde så meget fart på, at de udover en bøde også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 98 km/t., altså næsten dobbelt så hurtigt som tilladt, fremgår det af politiets døgnrapport.