Kørte ræs i Guldborgsundtunnelen
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
860 blev fotograferet, da politiet i går eftermiddags tjekkede farten på motorvejen.
Fire bilister havde så travlt med enten at komme på vinterferie eller hjem fra arbejde fredag eftermiddag, at kørekortet nu hænger i en særdeles tynd tråd.
I tidsrummet fra klokken 15.15 til 20.17 havde politiet en af sine fotovogne parkeret ved Guldborgsundtunnelen, og det gav en særdeles god fangst. Ud af de godt 3.400 biler, der blev kontrolleret, havde 860 en for høj hastighed. Det er omkring hver fjerde bilist.
De fire, som forvekslede motorvejen med Mulsanne-strækningen på Le Mans, kørte henholdsvis 150, 154, 156 og 164 kilometer i timen. Dermed kan de se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.
142 af de 860 fotograferede bilister har fået et klip i kørekortet, og politiet oplyser, at samtlige fotos var brugbare.
Blandt de meget travle, denne sene eftermiddag, var 40 skibusser, som kunne fortsætte turen mod sneklædte bjerge med visheden om, at der er et dyrt fotografi på vej med posten.
Fangsten ved Guldborgsundtunnelen giver ifølge politiet en god million kroner til statskassen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker