KØRTE TRODS FORBUD - OG SÅ TOG POLITIET BILEN

Arkivfoto: Jan Knudsen

Blev stoppet for fjerde gang - så klappede fælden.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 24-årig mand fra Nykøbing fik tirsdag ved 14.30-tiden konfiskeret sin bil, en VW Passat, da han blev standset af en politipatrulje på Nakskov Landevej udenfor Rødby.

Manden havde nemlig tidligere fået et kørselsforbud, og da det nu var fjerde gang indenfor de sidste tre år, at han blev taget i at overtræde forbuddet, nøjedes politiet denne gang ikke med at sigte ham for kørsel uden førerret, men konfiskerede altså også bilen.