Kørte ud foran lastbil

Foto: Arkivfoto

Bil totalskadet efter sammenstød med lastbil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag klokken 14 kørte to biler sammen i krydset Gåbensevej Skovalleen i udkanten af Nykøbing.

En 33-årig kvindelig bilist fra Vallensbæk kørte ifølge politiet fra Gåbensevej ud på Skovalleen foran en lastbil, som ikke kunne undgå påkørselen.

En ambulance kom umiddelbart efter ulykken tilfældigt forbi stedet, og kørte kvinden til sygehuset, hvor det kunne konstateres, at hun var sluppet fra uheldet med småknubs, blandt andet klagede hun over ømhed i det ene ben, fortæller lokalpolitiet.

Hendes bil, en Peugeot 208 blev totalsmadret ved sammenstødet. Den 52-årige lastbilchauffør fra Ringsted kom ikke noget til ved sammenstødet.