Kortere ventetid på køreprøver på vej
Foto: Finn Frandsen, arkivfoto
Finn Frandsen, arkivfoto
Mere personale og færre, som dumper til prøver, skal give mindre kø til teori- og køreprøver.
Der har længe været lang kø til både teori- og køreprøver over hele landet. Ventetiden fik et ekstra nøk opad, da det ved årsskiftet blev muligt for 17-årige at tage kørekort.
Lokalt har det betydet en lang ventetid. Ikke mindst fordi køreskoler fra andre området i landet, primært københavnerområdet, har booket ind på lokale prøver.
Men nu skulle der være lys forude.
- Vi har i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds ansat tre pensionerede politibetjente, som efter et opgraderingskursus er klar i løbet af et par uger til at starte i halvtidsstillinger som prøvesagkyndige.
- Derudover bliver fem af de civiltansatte medarbejdere, som til daglig betjener fotovognene, uddannet til tilsynsførende, så de kan overtage en del af teoriprøverne, og vi derved vil få flere prøvesagkyndige ud i bilerne til køreprøverne, siger lederen af de lokale færdselspoliti Erik Mather, hvis afdeling også står for teori- og køreprøver.
Den lokale politikreds vil også foreløbig resten af året tilbyde køreprøver om lørdagen.
Det er ikke kun den lokale politikreds, som sætter ekstra ressourcer ind for at nedsætte ventetiden til køreprøver. Generelt har Rigspolitiet og alle landets politikredse udarbejdet en plan til markant at nedbringe ventetiderne på køreprøver.
I alt bliver der tilført cirka 30 årsværk på landsplan – til ventetiderne er bragt ned, og herudover vil yderligere nye civile prøvesagkyndige være klar til at øge politiets køreprøvekapacitet i løbet af efteråret 2017, oplyser Rigspolitiet.
- Det er Rigspolitiets målsætning, at ventetiden bliver nedbragt og er på normalt niveau inden udgangen af dette år, siger Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde