Kortslutning fik brændende bil startet
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En påsat brand i en bil, udviklede sig, så bilen startede af sig selv.
Indsatsleder hos Lolland-falsters Brandvæsen Martin Mikkelsen kom ud for en oplevelse, han aldrig havde prøvet før, da han natten til lørdag kort før klokken to blev kaldt til en pludseligt opstået bilbrand i en parkeret bil ud for Hoskiærsvej 54 i Nakskov.
Ankommet til stedet kunne indsatslederen konstatere, at der var gået ild i bilen, og dens ejer stod i døren og spurgte, om det var farligt.
Martin Mikkelsen beroligede ejeren med, at der ikke var noget farligt ud over, at dækket kunne sprænge i varmen, men mens han talte med bilejeren, og før det øvrige brandmandskab var nået frem, begyndte bilen pludselig at køre af sig selv.
- Jeg har hørt om, at en bil kan selvstarte ved en kortslutning hvis den står i gear, mens den brænder, men jeg har aldrig oplevet det før.
Den brændende bil kørte af sig selv hen ad vejen, mens indsatslederen uden held forsøgte at standse den. Den blev først bragt til standsning, da den tre huse længere fremme blev stoppet af et stengærde ved en forhave.
Herefter kunne branden i bilen slukkes relativt hurtigt, inden den bredte sig til hus og have, og brandfolkene samlede også det benzin op, der blev spildt ved bilbranden.
Politiet kom til stede ved branden, og fik relativt hurtigt konstateret, at branden i bilen var påsat.
Man fandt en smadret flaske inde i bilen, som havde indeholdt brændbare væsker.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde