Kortslutning i traktor skyld i giftig ladebrand
Mandagens voldsomme brand i en lade på Langeland, der sendte over 30 personer på sygehuset, skyldtes en kortslutning i en traktor.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
-Vi har i dag (onsdag, red.) sammen med brandteknikere undersøgt den nedbrændte lade, og konklusionen er altså, at branden sandsynligvis opstod i en traktor, der kort forinden var blevet parkeret og efterladt i laden, siger politikommissær Leon Schultze Sørensen.
I laden, der ligger ved den lille by Humble, var der NPK-gødning, som, når det antændes, udvikler livsfarlige nitrøse gasser.
Efter branden blev i alt 36 politi- og redningsfolk samt lokale hjælpere indlagt på sygehuset, da gasserne er livsfarlige for de personer, som indånder dem.
Onsdag er alle 36 udskrevet.
De farlige gasser kan hverken ses eller lugtes og blev derfor ikke opdaget, mens flammerne havde fat kunstgødningen.
Først efter branden fik de 36 personer åndedrætsbesvær og måtte indlægges.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker