En transformator eksploderede mandag eftermiddag på Håndværkervej i Aalborg.
Høje flammer stod op fra transformatorstationen og udviklede en større røgsøjle.
Nordjyllands Politi oplyser, at de butikker, der ligger i nærheden af branden, blev evakueret.
- Vi har afspærret en del af området og opfordrer folk til at holde sig inden døre, og så søge læge, hvis de føler ubehag på grund af røgen, siger vagtchefen.
Hos regionens vagtcentral oplyser man, at der ikke har været brug for nogle ambulancer i forbindelse med branden.
Eksplosionen skyldtes en kortslutning.
- Der er en masse olie, der bliver brugt til køling i sådan en transformator, og det er den olie, der får det til at brænde, siger chefen for Aalborg Kommunale Elforsyning, Gunnar Hejlskov, til nordjyske.dk.
Branden betød, at strømmen forsvandt i store dele af det centrale Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned