Kræver hård straf til trio bag Valby-kup
Et dramatisk røveri mod Jyske Bank i Valby sidste efterår skal koste tre svenskere op mod fire års fængsel.
Sådan lyder kravet fra anklager Jakob Buch-Jepsen, der torsdag forsøger at overbevise Retten på Frederiksberg om, at trioen på anklagebænken har forsøgt at efterligne røveriet mod Dansk Værdihåndtering i Glostrup, hvor udbyttet var 62 millioner kroner.
Røverne forsvandt i bankens pengetransportbil og på motorcykler, og de skaffede sig et forspring ved at afspærre gaderne omkring banken med varebiler og svære jernkæder med påsvejsede partisansøm.
Alt i alt lykkedes det røverne at slippe af sted med op imod 2,5 millioner kroner. De fleste af pengene er ikke fundet.
En af de tiltalte - en 28-årig mand fra Stockholm - blev samme dag anholdt i en lejlighed på Enghavevej i København, hvor politiet har fundet tøj og teknisk udstyr, der kan have været brugt til røveriet.
Og dna-spor, der med stor sandsynlighed stammer fra de tre mænd.
De to andre, der er 33 og 32 år, blev nogle dage efter anholdt ved Øresundsbroen på vej til Sverige.
Ved anholdelsen havde de penge fra røveriet på sig. Pengene var farvet røde, fordi farvepatroner i pengekufferterne er blevet udløst.
Politiet mener, at røveriet var så nøje planlagt, at der må have medvirket seks-otte personer i alt. Det er imidlertid kun lykkedes at få tre på anklagebænken.
De har under hele sagen nægtet sig skyldige.
/ritzau/
Tre svenske mænd skal op mod fire år i fængsel for et dramatisk røveri i Valby sidste efterår, kræver anklager.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned