En drilsk brand i tagkonstruktionen på en ejendom i Errindlev betød, at Errindlevvej var spærret i flere timer lørdag aften.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
En overophedet grill var lørdag aften skyld i en kraftig brand i en ejendom på Errindlevvej i Errindlev.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser at en familie var ved at gøre klar til en grillaften, da grillen blev overophedet og fik fat i et skur og en brandstak mellem to ejendomme. I den kraftige sommerblæst bredte ilden sig hurtigt til naboejendommen, hvor den fik fat i taget.
Nogle naboer hastede til da branden blev opdaget omkring klokken 17.45, og de hjalp med at få husets beboer og dyr ud. To af hjælperne blev efterfølgende kørt til Nykøbing Falster Sygehus til observation for røgforgiftning.
I første omgang blev Falck i Rødby kaldt til branden, men da der kom melding om at den havde bredt sig til naboejendommen blev også folkene fra Maribo sendt til Errindlev, og efterfølgende også en stigevogn. Det viste sig at være en god idé, da der var rigeligt arbejde til alle. Med i udrykningskøretøjerne var der også ilttasker, så det var muligt at hjælpe de naboer, som havde fået meget røg, indtil ambulancen nåede frem.
Nok lykkedes det hurtigt at begrænse ilden til tagkonstruktionen, men et ståltag oven på gammelt tagpap var en svær brand at få bugt med, og det tog flere timer før slukningsarbejdet var færdigt.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde