Søndag aften klokken 18.19 blev brandvæsnet kaldt til brand i et bindingsværkshus med stråtag på Krøngevej ved Krønge lidt syd for Maribo. Beboeren - en kvinde på 65 år - var hjemme og havde selv ringet 112.
- Første melding lød på kraftig sort røg i køkkenet. Men under fremkørslen får jeg supplerende melding om, at nu er taget totalt overtændt. Og det er et stråtag. Og så ved vi jo, at det kan gå stærkt. Jeg kunne også se ildskæret langt fra, så af den grund kaldte jeg ekstra mandskab af sted, fortæller indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Og det er et stråtag. Og så ved vi jo, at det kan gå stærkt.
Bo Christensen
Fare for samenstyrtning
Bygningen viser sig at være et bindingsværkshus i én længe på omkring 6 gange 30 meter, og beboeren sørgede selv for at komme ud i god behold. Hun er også blevet tilset af personalet i en ambulance for at sikre, hun ikke var blevet røgforgiftet. Det var hun tilsyneladende ikke i nævneværdig grad, for ambulancen kørte igen uden at tage hende med, fortæller indsatslederen.
- Alle er ude. Det er det vigtigste, bemærker han.
Annonce
Artiklen fortsætter under billedet ...
Omkring 20 brandmænd var i aktion. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
Branden var dog så kraftig, at huset hurtigt kom i fare for at styrte sammen, så i første omgang satte brandvæsnet derfor ind for at forhindre branden i at sprede sig til to nabohuse.
- Det, der brænder, må brænde, så redder vi det, der ikke brænder, siger Bo Christensen.
Nabohuse reddet
Det ene nabohus havde et værksted med gasflasker, der skulle sikres, og i det andet var der beboere hjemme. For at sikre de huse mod at blive antændt måtte brandmændene pøse vand på, og de kunne se vandet fordampe på grund af strålevarme. Men det lykkedes at redde de to huse.
Efterhånden lykkedes det også at få branden under kontrol. Men brandvæsnet tilkaldte en kran fra Toreby Bjærgning for at få hjælp til at få grabbet den del af stråtaget, som er styrtet ned i huset, ud og spredt. Ellers risikerer man, at ilden ligger og ulmer og blusser op i løbet af natten. Det arbejde kom dog til at tage flere timer.
- Det akutte er overstået, men vi er her nogle timer endnu, skønnede Bo Christensen ved 20.30-tiden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Huset styrtede sammen, men skorstenen blev stående. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
20 brandfolk i gang
I alt var omkring 20 brandmænd på stedet. Hvad der har udløst branden kan Bo Christensen ikke sige noget om, men han vurderer, at huset ikke bliver beboeligt igen.
Annonce
Også politiet kørte til branden, oplyste vagthavende Lars Denholt søndag aften.
- Når det bliver koldt nok - nok først mandag - skal vi ind at se, om vi kan finde ud af, hvad der er årsag til branden. Meldingen er, at det er opstået i køkkenet, så det er der, vi vil have vores fokus. Og der er intet, der indikerer, at det er en påsat brand. Vi mistænker altså ikke, at det er et kriminelt forhold.
Seneste artikler
Tre unge sigtet i narkosag
Se dronning Mary afsløre den nye sten
Sommerferien behøver ikke sprænge budgettet: Naturen byder på billige alternativer
Dronning Mary indviede Dodekalitten: Det hedder den 12. sten
Allerede inden premieren: Revyen runder milepæl
Mest læste artikler
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Nu kommenterer NFC-formand rengøringssag
Derfor flager busserne i dag
Museum i maribo åbner nyt magasin på lolland-falster