Kraftig brand i hus
Foto: Helgi Bachmann
Helgi Bachmann
OPDATERET: Førstesalen udbrændte, da der søndag kort efter middag gik ild i et hus på Østlolland.
Et hus på Engestoftevej i udkanten af Slemminge ved Sakskøbing blev søndag kort efter middag ramt af en voldsom brand.
Ifølge politiets vagtchef var husets beboere hjemme og befandt sig i stueetagen, da de ved 12.15-tiden pludselig opdagede, at det brændte på første sal.
Vagtchefen oplyser, at branden formentlig er opstået i en skunk, og den udviklede en masse røg. Husets førstesal er udbrændt, men heldigvis kom ingen mennesker noget til ved branden.
Indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, Jesper Pedersen, fortæller, at beboerne havde spist frokost da lyset pludselig gik ud, og de opdagede branden.
De otte brandfolk, der deltog i slukningen, fik ilden under kontrol i løbet af omkring 20 minutter og måtte blandt andet sikre sig, at ilden ikke bredte sig til det tilstødende hus.
Derefter tog det tid at afsøge alle ”lommer” i tagetagen for ulmende gløder, og der gik omkring fire timer, inden brandfolkene var færdig med indsatsen.
Beboerne kom ikke noget til – men deres hus var ubeboeligt efter branden.
Ilden er sandsynligvis opstået i nogle el-installationer. Engestoftevej var i en periode spærret for trafik i forbindelse med slukningsarbejdet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde