Kraftig brand i Nørre Vedby Hallen

Foto: Claus Hansen

Der udbrød tirsdag eftermiddag brand i Nørre Vedby hallens cafeteria.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før klokken 15 tirsdag eftermiddag indløb en melding om brand i Nørre Vedby Hallens cafeteria.

Vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Østervig kunne fortælle kort før klokken 16.30 at branden var under kontrol.

Der er ifølge vagtchefen mistanke om, at branden er opstået i et depot ved siden af cafeteriaet i en fjerboldmaskine. Både depotet og cafeteriaet er udbrændt fortæller vagtchefen

Ved brandslukningen deltog både brandslukningskøretøjer og mandskab fra Nykøbing og Stubbekøbing.