Et hobby-autoværksted på Sydøstlolland er stort set udbrændt. Ingen mennesker er kommet noget til.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
En kraftig brand raserede mandag eftermiddag en bygning, der betegnes som et hobby-autoværksted, på Vantorevej lidt udenfor Nysted.
Ifølge brandinspektør Ruben Salqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen er værkstedet stort set udbrændt og taget på en del af bygningen er væk. Ingen mennesker er kommet noget til, og brandfolkene har fået så meget styr på branden, at der heller ikke skulle være risiko for farlig røg.
Der blev slået alarm kort efter klokken 14.45, og der blev sendt i alt fire brandkøretøjer fra Falck i Nysted og Nykøbing til stedet. - Vi har styr på branden nu og er i gang med at efterslukke. Det kommer nok til at tage et par timer, fortalte Ruben Salqvist ved 15.30-tiden.
Det lykkedes at begrænse skaderne til den pågældende bygning, men der var nogle trykflasker i bygningen, som brandfolkene var nødt til at køle ned, før de kunne tage fat på den indendørs slukning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned