Kraftig røg fyldte ladebygning
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Det var formentlig en kortslutning i et genopladeligt batteri, der førte til, at brandvæsnet måtte rykke ud til ejendom på Nordfalster.
Falck og Lolland-Falster Brandvæsen blev kort efter klokken 10 onsdag formiddag kaldt ud til melding om en brand på en landejendom på Steffensmindevej på Nordfalster.
Det viste sig dog hurtigt, at der primært var tale om kraftig røgudvikling og ikke så meget ild. Ifølge indsatsleder Bo Løfstedt Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen var det formentlig en kortslutning i nogle genopladelige batterier, som lå inde i en bygning, der var årsagen.
- Det så lidt voldsomt ud til at starte med, men batteripakken lå også langt inde i bygningen, fortæller han.
Brandfolkene fik dog hurtigt slukket de steder, hvor der var lidt ild og efterfølgende sørget for udluftning af ladebygningen. De forlod stedet igen en times tid senere.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker