Kraftig røg i ejendom: Fem opgange blev evakueret
Natten til tirsdag blev personer fra fem opgange evakueret, efter en brand i en kælder resulterede i en kraftig røgudvikling.
- Klokken 23.56 får vi anmeldelse om, at der er brand i en kælder under en etageejendom på Frederiksdalsvej i Virum, fortæller Ole Hestbek, vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Den kraftige røg fra kælderbranden indhyllede også en del af Frederiksdalsvej og resulterede i en evakuering af beboerne fra husnumrene 25 - 33.
- Der er fem opgange, som kortvarigt bliver evakueret, og klokken 2.25 sender vi så alle beboerne retur til deres lejligheder, fortæller vagtchefen.
Tre ud af de fem opgange, der består af fire etager, har i øjeblikket ingen strøm.
- Men der er ingen fare for at overnatte der, og det bliver formentlig udbedret i løbet af i dag, siger Ole Hestbek.
Ingen personer er kommet til skade, oplyser politiet.
- Et enkelt sted må vi brække en dør op, fordi familien ligger og sover. De har det godt og vågner selvfølgelig også af den larm, det giver, da vi brækker døren op, siger Ole Hestbek og forklarer, at brandårsagen nu skal undersøges nærmere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde