Krav om kæmpeerstatning efter bombetrusler
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En krigsveteran som udsendte ikke mindre end 13 bombetrusler over hele landet kan forvente sag med kæmpeerstatning.
En 31-årig mand fra Slagelse udsendte 16. oktober ikke mindre end 13 bombetrusler til blandt andet Nykøbing Sygehus, Roskilde Lufthavn i Tune samt indkøbscentrene Ro's Torv i Roskilde og Vestsjællandscentret i Slagelse.
I truslen mod Nykøbing Sygehus forsøgte gerningsmanden tilsyneladende at skabe frygt for islamistisk terrorisme.
"I bliver sprunget i stykker i dag. Allahu Akbar, Allahu Akbar, Allahu Akbar", skrev den mistænkte ifølge politiet i sin mail.
Dagen efter bombetruslerne udtalte anklager Susanne Bluhm dog, intet indikerede, at den 31-årige er islamist.
I grundlovsforhøret kom det frem, at den 31-årige krigsveteran havde psykiske problemer, hvilken han selv nægtede.
Dagen efter truslerne blev den 31-årige varetægtsfængslet. Han nægtede at udtale sig og nægtede sig skyldig. Ligesom han nægtede at deltage i en mentalundersøgelse.
Men det kommer han til nu, har Retten i Næstved besluttet, skriver Sjællandske
- Desuden venter der flere store krav om erstatning, såfremt han kendes skyldig, oplyser anklager Susanne Bluhm.
- Nogle af de 13 steder har rejst endda meget store erstatningskrav, mens andre på forhånd har opgivet, siger anklageren, der endnu ikke vil sætte navn eller tal på kravene.
Det enorme beredskab har kostet samfundet millioner af kroner, ligesom flere indkøbscentre har lidt et stort omkostningstab i de mange timer, de var tvunget til at være lukket, mens der blev søgt efter bomber, skriver Sjællandske.
Bombetruslen mod Nykøbing Sygehus udløste ikke evakuering.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde