Politiets døgnrapporter har den seneste tid været fyldt med sager, hvor svindlere har forsøgt at lokke bankoplysninger ud af folk.
Fremgangsmåden er næsten altid den samme: En venlig stemme i telefonen udgiver sig for at være fra banken og advarer om mistænkelige transaktioner på borgerens konto.
Personen overbeviser offeret om, at et nyt betalingskort er nødvendigt.
Kort efter dukker et såkaldt "bankbud" op for at hente kortet – og i flere tilfælde lykkes det også at få fat i pinkoden.
I visse tilfælde har bedrageren yderligere tilbudt at opbevare kontanter og værdigenstande sikkert, hvilket har ført til, at ofrene har mistet både smykker og kontante beløb.
Annonce
Men tirsdag lykkedes det ikke svindlerne at lokke oplysningerne ud af en 99-årig kvinde fra Nordfalster.
Svindleren ringede fra noget, vedkommende kaldte "Kreditforbundet" og forsøgte at lokke oplysninger ud af den 99-årig.
Men den hoppede hun ikke på, hvorefter hun afbrød samtalen og kontaktede politiet.
Politiet efterforsker nu episoden som forsøg på bedrageri.
Øverst i artiklen kan du se en video om, hvordan du kan undgå netsvindel.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker