Den afghanske krigsfange Ghousoullah Tarin ankom torsdag til Danmark for at tage hul på en historisk retssag, hvori han kræver erstatning af den danske stat.
Ekstra Bladet. skriver, at Tarin kræver en erstatning på 50.000 kroner af Forsvarsministeriet for en mishandling, han hævder at have været udsat for tilbage i 2002 i Afghanistan.
Da blev han sammen med 30 andre mænd taget til fange af danske jægersoldater, som bagbandt dem og kørte gruppen til den amerikanske fangelejr i Kandahar.
Her blev de ifølge Tarin ydmyget og tævet af amerikanske soldater.
- Jeg vil gerne have oprejsning på grund af den umenneskelige behandling, jeg blev udsat for. Mit håb er, at en positiv afgørelse i min sag kan forhindre, at andre uskyldige afghanere bliver krænket og mishandlet af udenlandske soldater, siger Ghousoullah Tarin til Ekstra Bladet.
Hans advokat Tyge Trier fremhæver sagens principielle betydning:
- Det er den første retssag herhjemme om det eventuelle ansvar for Forsvarets enheder i krigszoner i udlandet, fremhæver han.
Retssagen begynder for delvist lukkede døre på tirsdag i Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde