De mange anholdte i København har mulighed for at klage over indgrebet og søge om erstatning. De skal også sørge for at opsøge en læge, hvis de har fået skader, lyder det fra Landsforeningen Krim.
Et erstatningskrav skal være indgivet efter fire uger, og advokat Hanne Ziebe i Krim råder folk til at henvende sig hurtigst muligt, så fristen ikke overskrides.
De frihedsberøvede har ret til erstatning, hvis politiet ikke kan bevise, at de har udgjort en alvorlig fare for den offentlige orden, lyder det fra advokaten.
I øvrigt vil masseanholdelserne kunne føre til "kaos ved flere domstole", skriver advokat Hanne Ziebe på Krims hjemmeside - hvis altså de anholdte beslutter sig for at få prøvet deres sager ved retten.
Spådommen skyldes erfaringen med efterspillet i forbindelse med en masseanholdelse i Kolding i 2007 med over 100 personer. Disse sager verserer fortsat ved byretten i Århus, mens andre sager sluttede i sidste uge ved Retten i Kolding.
Flere vidner har kritiseret politiet for at gå over gevind mod bagtroppen af klimademonstrationen. Blandt andre civilingeniør Jacob Hartmann og RUC-studerende Helga Mathiassen. Og til eb.dk siger den 66-årige svenske kunstmaler Julie Leonnartsson, at anholdelserne var en skændsel og en overreaktion. Han var selv blandt de anholdte og sad i nogle timer på kolde asfalt iført plasticstrips.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde