Det er de små detaljer og mikroskopiske spor, der tæller for politiets kriminalteknikere. Men deres arbejdsforhold er nu så elendige, at de ikke kan leve op til nye europæiske krav.
Gang på gang har der været lagt op til, at Rigspolitiets kriminaltekniske center skulle flytte ud fra de nedslidt bygninger i Vanløse. Men topmøder, politireform og et gabende hul i politiets økonomi har hver gang saboteret planerne.
Ifølge bladet Dansk Politi kan det nu gå ud over teknikernes mulighed for at bevare medlemskabet af ENFSI, der er et europæisk samarbejdsforum for kriminalteknik.
- Alt efter hvor tålmodige de er, så risikerer vi at blive smidt ud, og det betyder, at vi mister væsentlige uddannelsesmuligheder og nogle samarbejdsfora, siger de ansattes fællestillidsmand, Jørgen Olsen, til bladet.
Samtidig har Sverige i EU stillet forslag om, at de europæiske krimicentre skal leve op til en fast standard, når det gælder fingeraftryk og dna. De krav om kvalitet, indretning og udstyr vil Danmark ikke kunne leve op til, siger Jørgen Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde