Afhoppere, som bryder ud af Hells Angels, tager deres straf og samarbejder med myndighederne om at bremse bandekrigen, frister en kummerlig tilværelse i gamle arresthuse stort set uden menneskelig kontakt, skriver Berlingske Tidende.
De samarbejdsvillige eksrockere afskæres fra omverdenen af hensyn til deres egen sikkerhed. Samtidig samles deres tidligere "brødre" på særlige afsnit blandt andet i det nye superfængsel i Horsens. Her laver de blandt andet mad sammen og lader sig opvarte af medlemmer af støttegruppen AK81. De modtager også økonomisk støtte af rockerklubben.
De meget ulige forhold fremgår af en skriftlig rapport som Østjyllands politi har sendt til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Rigspolitichefen har drøftet sagen med direktør William Rentzmann fra Kriminalforsorgen, men hverken han eller justitsminister Lars Barfoed (K) ønsker ifølge Berlingske Tidende at kommentere sagen.
Advokat Henrik Stagetorn, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, mener, at myndighederne begår løftebrud. De ting de er blevet lovet under straffesagen glemmes, når eksrockerne har vidnet.
Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti kræver nu en forklaring fra justitsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker