Der er færre blandt de 10-13-årige børn, der mistænkes for kriminalitet.
Det viser en ny analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor, skriver Fagbladet Socialpædagogen i den kommende udgave.
I alt er antallet af mistanker om 10-13-årige børn, der har begået tyveri, røveri og andre lovovertrædelser faldet til det halve siden 2006. Analysen fokuserer på mistanker, fordi unge under 14 år ikke kan blive sigtet, tiltalt og dømt.
Særligt hos de 10-11-årige er tallet faldet markant med 60 procent færre mistanker om kriminalitet. Også hos de 13-årige er antallet af mistanker faldet drastisk fra lidt under 2500 i 2006 til omkring 1000 sidste år.
- Det ser ud som om, der er sket noget positivt. Det er muligt, politireformen kan forklare en del af faldet, men langt fra det hele. Faldet i antallet af mistanker og sigtelser bliver ved med at falde, selv flere år efter politireformen, siger Britta Kyvsgaard, der er leder af forskningskontoret i Justitsministeriet.
Også Det Kriminalpræventive Råd har et bud på, hvorfor antallet af mistanker mod de helt unge falder så drastisk.
- Det kan være, at nogle af de forebyggende tiltag som for eksempel voldskampagner og konfliktmægling har hjulpet, siger konsulent Merete Djurhuus.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde