Kriminalitet i stigning på Lolland
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Udviklingen bekymrer blandt andet folketingsmedlem og tidligere justitsminister Brian Mikkelsen, der er valgt i Sjællands-kredsen.
Den alvorlige kriminalitet er inde i en stigning i Lolland Kommune.
Mest bekymrende er det at se en stor stigning i antallet af voldsforbrydelser fra 2. til 3. kvartal 2016. Stigningen er på mere end 30 procent.
Der har også været en kontinuerlig stigning i antallet af anmeldelser om berigelseskriminalitet siden 2015. Anmeldelser om simpel vold og overtrædelser af våbenloven er ligeledes i stigning. Netop disse former for kriminalitet har med bander og rockere at gøre.
Sådan lyder det fra det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen, der er tidligere justitsminister og har siddet og studeret udviklingen i kriminaliteten i sin valgkreds, Sjælland, som det fremgår af Danmarks Statistiks seneste tal.
- Det er synd og skam, at vi ser sådan en udvikling på Lolland. Der bør værnes mere om beboernes tryghed, skriver Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.
Mikkelsen henviser til, at der andre steder i kredsen er stor utryghed. Eksempelvis i Næstved, hvor der er borgere, der ikke tør bevæge sig udenfor efter mørkets frembrud, da der har været nogle meget kontante opgør i rockerkredse i byen, hvor der blandt andet er blevet skudt på villaveje, hvor almindelige borgere færdes.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker