Kriminaliteten falder i det udskældte boligkvarter Gellerupparken i Brabrand ved Århus.
Ifølge en opgørelse fra justitsminister Lars Barfoed (K) til Folketingets retsudvalg blev der sidste år indgivet 1280 anmeldelser mod 1487 i 2008.
- Det er Østjyllands Politis vurdering, at det fald i antallet af anmeldelser, der er sket fra 2008 til 2009, er udtryk for et reelt fald i kriminaliteten begået i Gellerup-området, skriver Lars Barfoed.
- Eksempelvis er det politiets erfaring, at der stort set ikke forekommer gaderøverier eller umotiverede voldelige overfald i området, skriver justitsministeren.
Tallet er også faldet, hvis man medregner antallet af såkaldte registrerede hændelser, altså politiets dispositioner i forbindelse med uro, husspektakler og sociale sager. I 2008 var der 2597 af sådanne hændelser i Gellerupparken. Sidste år var tallet faldet til 2273.
Justitsministeren afviser samtidig, at de færre anmeldelser kan skyldes, at beboerne i stigende grad frygter at gå til politiet - eller efterfølgende bliver tvunget til at trække dem tilbage.
- Østjyllands Politi har imidlertid - blandt andet gennem en øget tilstedeværelse i lokalområdet - i højere grad end tidligere været i stand til at afdække det, når der i konkrete tilfælde har været problemer af den nævnte karakter, forklarer Lars Barfoed.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde