Kriminelle bruger gas for at sprænge sig til penge
Efter eksplosion ved sparekasse i Ørsted på Djursland håber politiet på at høre fra vidner
Et voldsomt brag har tidligt torsdag morgen lydt i Ørsted på Djursland.
Det var larmen fra kriminelles forsøg på at sprænge sig til kontanter i Sparekassen Kronjyllands filial i byen.
Politiet fik anmeldelsen om eksplosionen på Rougsøvej lidt før klokken fire.
- Det har været en voldsom eksplosion. Men der er ikke noget, der tyder på, at de omkringboende har været i fare, siger vagtchef Per Bennekov fra Østjyllands Politi.
En mørk stationcar af ukendt mærke blev set køre væk fra stedet.
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der så gerningsmændene før eller efter, at døgnboksen blev sprængt.
Formentlig er der blevet brugt gas ved eksplosionen, lyder det fra politiet.
Netop denne metode er muligvis kommet på mode blandt kriminelle, som vil have fat i kontanter i pengeinstitutter.
I hvert fald blev der også brugt gas, da en filial af Nordea i Havdrup på Midtsjælland i februar blev angrebet.
Også hæveautomater i Himmelev og i Hvalsø har i vinter været forsøgt sprængt ved hjælp af gas.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde