Der er sket noget, men det har ikke været nok. Der er stadig store udfordringer for at undgå flugter fra retspsykiatrisk afdeling i Risskov.
Det erkender formanden for udvalget for psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland, Niels Callesøe (SF).
Han foreslår ombygninger, så de retspsykiatriske patienter får sin egen fløj på hospitalet.
Niels Callesøe siger, at der allerede er omlagt sengeafsnit til rene retspsykiatriske afsnit, og der er foretaget en række ændringer både fysisk og organisatorisk.
- Men vi har stadig store udfordringer. Derfor foreslår S, SF og R i regionsrådet, at der i næste års budget afsættes midler til at finde yderligere et sengeafsnit, siger Niels Callesøe.
På den måde kan alle retspsykiatriske patienter placeres i en fløj for sig selv, og det vil kunne minimere flugtrisikoen, mener han.
Det eksisterende hegn omkring det retspsykiatriske afsnit har ikke været flugtsikkert. Der er bestilt et nyt specialhegn hos en hollandsk leverandør, men det er ikke opstillet endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub